Okkels Viborg
Velkommen til Okkels Viborg
Er du på jagt efter is i Viborg, så er du kommet til det rette sted. Hos Okkels Viborg serveres der hver dag frisklavet is – håndrørt efter italienske traditioner. Da iscaféen i Viborg åbnede i 2019, var det Okkels kædens tredje isbutik. Siden er der kommet flere Okkels butikker til i blandt andet Åbyhøj og Horsens.
Okkels Viborg er en lille hyggelig isbutik for enden af gågaden. De farvede trævægge inde i butikken gør, at man ikke er i tvivl om, at man befinder sig i en Okkels isbutik. Lokalerne havde inden Okkels slog dørene op i marts, 2019, dannet rammerne for en anden isbutik. Så at Viborgenserne kan få is på St. Sankt Peder Stræde 9, er ikke helt nyt. Det nye er til gengæld, at det er Okkels is lavet på råvarer af højeste kvalitet og økologisk letmælk.
Hos Okkels Viborg laves isen af en perfektionist
Butikken drives til dagligt af butikschefen, Mathilde. Hun kommer selv fra byen og har en stor kærlighed for dens befolkning og kulturliv. Før Mathilde begyndte at lave is, havde hun taget en HF-eksamen og arbejdede flere steder i byen som freelancer.
Men da chancen bød sig for at blive butikschef i 2019, slog hun til. Det har hun bestemt ikke fortrudt. Hos Okkels er hun nemlig glad for at have fået mulighed for at udfolde sine kreative og perfektionistiske evner til at lave håndlavet is fra bunden. Og det fornemmes med det samme, når man kaster et blik på hendes yderst flotte isdisk, hvor is i alverdens forskellige varianter fremstår i flotte farver og mønstre. Her kan man godt tillade sig at spise lidt med øjnene inden man tager første bid.
Mathildes yndlings is er ikke nem at fastlægge. Den skifter nemlig nogenlunde ud lige så ofte, som der kommer en ny “ugens special is” i disken. Men hvis hun endelig skal vælge én yndlings, er det, som hun selv siger, “nok pistacieisen, Pistacchio”.
Hvad mon din yndlings is fra Okkels Viborg er?