Okkels Special: Creme Caffe m. ferrero rocher crema

Okkels Viborg

VELKOMMEN TIL OKKELS VIBORG

Er du på jagt efter is i Viborg, så er du kommet til det rette sted. Hos Okkels Viborg serveres der hver dag frisklavet is – håndrørt efter italienske traditioner. Da iscaféen i Viborg åbnede i 2019, var det Okkels kædens tredje isbutik.

Okkels Viborg er en lille hyggelig isbutik for enden af gågaden. De farvede trævægge inde i butikken gør, at man ikke er i tvivl om, at man befinder sig i en Okkels isbutik. Lokalerne havde inden Okkels slog dørene op i marts, 2019, dannet rammerne for en anden isbutik. Så at Viborgenserne kan få is på St. Sankt Peder Stræde 9, er ikke helt nyt. Det nye er til gengæld, at det er Okkels is lavet på råvarer af højeste kvalitet og økologisk letmælk.

HOS OKKELS VIBORG LAVES ISEN AF EN PERFEKTIONIST

Butikken drives til dagligt af butikschefen Freja.

Freja har 5 års erfaring fra Okkels i Silkeborg og kender Okkels´ værdier fra A-Z.

Hos Okkels er hun nemlig glad for at have fået mulighed for at udfolde sine kreative og perfektionistiske evner til at lave håndlavet is fra bunden. Og det fornemmes med det samme, når man kaster et blik på hendes yderst flotte isdisk, hvor is i alverdens forskellige varianter fremstår i flotte farver og mønstre. Her kan man godt tillade sig at spise lidt med øjnene inden man tager første bid og tag også gerne et billede til din insta profil. Freja glæder sig til du kommer forbi butikken i domkirkebyen.

Frejas yndlings is er vores blå smølfe is, som egentlig mest er tilegnet børnene men rigtig mange voksne elsker den også. Blå smølfe is smager en mellemting mellem bubble gum og karamel.

Hvad mon din yndlings is fra Okkels Viborg er?

Se vores andre isbutikker her:

Aarhus C

Silkeborg

Risskov

Følg butikken på facebook

Åbningstider oktober

Kontakt os

St. Sct. Peder Stræde 9
8800 Viborg